Er fyldt med sorg og ensomhed
Det kommer bag på mig hvor stor en sorg jeg stadig føler efter at have mistet min hustru gennem 50 år. Hun var syg med demenssygdom i de sidste 10 år, det har været hårdt men kærligheden til hende forblev stor. Nu savner jeg at holde hendes hånd og se hendes smil. Vi har haft et dejligt liv med gode oplevelser og mange venner, men med tiden gled venskaberne ud og vores 2 børn lever et travlt liv med karrierer, deres egne børn og delebørn. Jeg har nok også selv trukket mig fra vores børn for ikke at være til besvær, men kan ikke se mig fri fra, at jeg er skuffet over deres manglende deltagelse. Nu står jeg alene tilbage og det føles som om sorgen aldrig vil give slip. Hvornår forsvinder sorgen?
Svar fra Demenslinien:
Kære Ægtefælle
Sorgen vil nok aldrig helt forsvinde og skal nok heller ikke forsvinde. Du fortæller om et langt kærligt liv levet med din hustru, minderne om hende vil nok altid være iblandet noget sorgfuldt også selvom, det er dejlige minder. Minder er dejlige at have og det handler ikke om at fjerne sorgen eller minderne, men i stedet at møde sorgen at lære at leve med sorgen og det at have mistet. Mange familier oplever at mødet med demenssygdommen skaber store konflikter. Vreden og konflikterne opstår ofte på grund af misforståelser, manglende viden om demens, manglende åbenhed og misforstået hensyntagen.
Du fortæller, at du nok også selv har trukket dig fra dine børn, hvilket de nok har tolket som, at du helst ville være i fred. Det er sjældent for sent at række ud efter sine nærmeste, fortæl dine børn at du savner dem og dine børnebørn undlad helst at komme med bebrejdelser, start i stedet på en frisk, dine skuffelser må du selv arbejde med, da du nok har været afvisende overfor dem. Gamle venner er der ofte stadig og vil nok være forstående overfor at du ikke har haft overskuddet til dem. Du har sandsynligvis brug for hjælp til at kigge ind i din sorg, som er nødvendig for at komme videre, hjælpen kan findes i en sorggruppe, en psykolog eller ved at tale åbent om den med en god lytter. Præster er gode sjælesørgere og selvom man ikke er specielt kristelig indstillet, kan det være godt at tale med en præst.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.