Sådan kom jeg videre i livet

Da jeg mistede min mand for et års tid siden, havde jeg rigtig svært ved at finde ud af at få en hverdag til at fungere igen. Men jeg fandt en vej og det har jeg lyst til at dele med andre. Jeg havde gennem hele min mands sygdom ført dagbog. Det blev nu rart at kunne dykke ned i dagbogen og genfinde oplevelser med min mand både de hårde, men også de kærlige og glade. Ikke alle har ført dagbog, men det har været en hjælp for mig ind imellem at vende tilbage til både tiden før sygdommen og tiden med sygdommen. Ud over dagbogen har jeg brugt fotos og talt med familie og venner, om de mange oplevelser vi har haft sammen. Jeg har gået i en sorggruppe i vores lokale kirke og har haft et kort forløb hos en psykolog, derud over har jeg holdt kontakten til den pårørendegruppe, som jeg har gået igennem min mands sygdomsforløb. Jeg er stadig aktiv i pårørendegruppen, da jeg står for fællesspisning en gang om måneden. I dette fællesskab, oplever jeg at kunne bidrage med min erfaring fra et langt demensforløb, det føles meget meningsfuldt at kunne hjælpe andre i samme situation. Jeg har desuden holdt flere oplæg i samarbejde med kommunen om ”mit liv med demens”. Nu er jeg begyndt at nyde det liv, jeg har nu, med mulighed for og ro til, at dyrke mine interesser, samvær med familie, samvær med nye og gamle venner og på sigt forhåbentlig også mulighed for at rejse.