Tomheden er så stor
Jeg har mistet min ægtefælle gennem 30 år. For tre måneder siden døde min hustru efter at have haft demenssygdom i 10 år. Det har været et langt forløb. I starten stak sygdommen kun sit hoved frem indimellem, og vi havde besluttet at få så god en tid sammen som overhovedet muligt. Vi tog på mange rejser sammen og med vores børn. Efterhånden havde min hustru behov for meget hjælp. Hun ønskede dog ikke at få hjælp fra andre end mig, så jeg blev mere og mere bundet til hjemmet. For to år siden kom hun på plejehjem, og jeg har besøgt hende næsten dagligt. Plejehjemmet blev mit andet hjem, og jeg har været så glad for samværet med personalet. Jeg troede, at det ville blive en lettelse til sidst, når hun ikke var her mere – men jeg føler nu en stor tomhed, savn og sorg. Jeg er faktisk lidt flov og skamfuld over at have disse følelser, når jeg nu burde se at komme videre med mit liv.
Svar fra Demenslinien:
Kære Ægtefælle
Du fortæller, at din hustru har fyldt alt i dit liv de sidste 10 år. Alt omkring hende og hendes sygdom har været omdrejningspunktet for din hverdag. Derfor må der opstå et tomrum, nu hvor din hustru ikke er her længere. Savnet efter at have mistet en, man har holdt af i mere end 30 år, er uundgåeligt. At sørge og være sorgfuld bør aldrig være flovt eller skamfuldt. Det kan måske hjælpe at tænke på sorgen som den form, kærligheden tager, når man mister én, man holder af.
Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at sørge. Jeg vil anbefale dig at læse bogen: ”Sorg - når ægtefællen dør” af Jorit Tellervo. Den kan downloades her: Sorgstøtte. Jeg sikker på, at plejehjemmet ville blive utrolig glade, hvis du tilbyder at komme som frivillig og hjælpe med at skabe gode oplevelser og aktiviteter for beboerne. På den måde kan du hjælpe andre, samtidig med at du hjælper dig selv til at komme ud af tomheden. Når du magter det og finder ud af, hvad du selv har lyst til, kan du genoptage din interesse eller finde nye. Ofte vil det også være muligt at kontakte gamle venner og genoptage venskaber. Det vigtigste er, at du får fundet fællesskaber, som kan give dit liv mening på trods af sorgen.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.