Svar fra Demenslinien:

Kære Annette

Kære Annette

Det er rigtigt at din mor har ret til at takke nej til/modsætter sig, en flytning til en plejebolig, og såfremt hun gør det, er det værgemål som din bror har fået ikke dækkende.

Som du selv nævner vil det bedste være at din mor bliver motiveret til at sige ja til en plejebolig. Samtidig ved vi også at det kan være en svær opgave at løse.

Jeg vil foreslå jer, at I stille og roligt, gennem en periode, taler om det positive som en flytning vil give din mor. Fortæl hende at der vil være nogen at tale med, at hun kan få hjælp når hun har brug for det, at I vil besøge hende og at der altid er nogle mennesker omkring hende. I kender jeres mor bedst og kan måske finde nogle emner som taler til hende og vil kunne give hende glæde i hverdagen.

Vær opmærksom på, at jeres mor kan have svært ved at forholde sig til en forestilling, - altså samtalen om en bolig, som hun ikke kan se,- så det bedste vil være, hvis I har mulighed for at tage hende med ud og se den lejlighed som hun får tilbudt. Måske drikke et kop kaffe i boligen, og tale om hvordan møbler eller andet ville passe fint ind. Det vil også være godt hvis I på forhånd har talt med personalet om jeres besøg, så de kan hilse på hende og sende nogle positive signaler til jeres mor.

Siger din mor alligevel nej tak til boligtilbuddet, så lad emnet ligge en stund, og prøv så igen ved et senere tilbud. I langt de fleste tilfælde lykkes det på et tidspunkt.

Kommunen skal yde den nødvendige hjælp til din mor uagtet at hun har sagt nej til et boligtilbud.

Demensliniens rådgiver

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.