Metamærkeligt
Læste et sted den rammende pointe, at for en dement er alting mærkeligt. Det flugter med mine oplevelser som pårørende til en mor på 94½ år udredt for Alzheimers sommeren 2019. Men giver det ikke dyb mening ydermere at tale om et metamærkeligt niveau? For det er ofte for min mor mærkeligt at det er mærkeligt! "... Jeg har jo altid kunne klare mig selv.." ytre hun ofte. Det mærkelige løses derfor ikke blot ved at hjælpe den dementramte med praktiske udfordringer, men må suppleres med en forståelse af den næsten kronisk forstemmende metamærkelige tilstand den demente befinder sig i. Bedste hilsener Bernt Bresemann
Svar fra Demenslinien:
Kære Metamærkeligt
En demenssygdom er på mange måder en sygdom hvor det er svært at forstå, og langt sværere at forklare, hvorfor den syge gør som han/hun gør.
Hjernens funktioner påvirkes og påvirkes forskelligt fra person til person, og dette gør det vanskeligt at forstå og vanskeligt at agere i.
Når du undrer dig over, at din mor kan komme med en bemærkning om, at hun altid har kunnet huske, er det vigtigt at tænke på, at hendes sygdom kan være årsagen til denne bemærkning.
Den syge hjernes muligheder for f. eks at reflektere over ting kan være nedsat, og derfor kan en bemærkning som den din mor udtrykker, opleves som ”mærkeligt”, men for din mor er det måske mere en konstatering, som hun ikke er i stand til at uddybe, eller at reflektere over.
Det bedste du kan gøre, når du oplever sådanne situationer er, at lade hendes bemærkninger stå som de er sagt, og i stedet forsøge at vende samtalen til noget positivt, og noget som giver hende glæde og tryghed.
Med venlig hilsenDemensliniens rådgiver
P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?
Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.
Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.