Mistanke og tegn på demens

Manglende hjælp

Nu læste jeg der kan være mange grunde til ældre begynder at glemme. min sviger mor er 76 år og hun kan ikke huske ret meget i hverdag uden at skrive det ned, og selv når hun skriver det ned glemmer hun af og til. det er nu ikke så meget hukommelsen der er et problem. og selv om demens teamet har sagt der er tegn på noget her. Så er det hendes mange på forståelse der er et stort problem. hun sletter sin Mitid app på mobilen når hun taster koden forkert. hun tror på de reklame mails hun får, hvor hun har vundet noget. Hun bliver aggressiv når der er for mange informationer i luften, efter fuldt af hun bryder sammen i gråd. vi har haft kontakt med demens teamet, men hendes egen læge nægter vores "påstand" om enten fejl medicinering eller demens, selv om teamet har haft kontakt med lægen. Nu har vi lige måtte spærre hendes betalingskort for den aftale vi havde lavet med hende om ikke at bruge det på nettet ikke holdt. og nu har nogle fået fat i hendes oplysninger og hævet alt her den 31\/11, puha. hvad gør vi er det bare sådan det skal være at man skal slås med bank flere gange om året. og bestille tid til boger service flere gange også. eller er der noget vi kan gøre for at skærme om dette ?

Læs hele brevet
02. november 2022

Svar fra Demenslinien:

Kære Kasper

Det er en svær situation for hele familien,  især da din svigermors læge ikke lytter til jer eller demensteamet og på den måde bremser for udredningen for en demenssygdom.

Der er forskellige muligheder for at undgå de mange problemer, som du fortæller om:

  • Din svigermor kan komme på Robinsonlisten og dermed undgå uopfordrede, nye adresserede salgsreklamer og telefonopkald fra sælgere. Hun kan komme på Robinsonlisten  ved at logge ind på www.borger.dk
  • Få lavet aftale om fuldmagt til banken og evt. en aftale om begrænsning af hævelse af beløbsstørrelse.
  • Få lavet en fremtidsfuldmagt via familieretshuset- https://familieretshuset.dk/fremtidsfuldmagt/fremtidsfuldmagt 
  • Få læse adgang til din svigermors digitale post.
  • Overvej om din svigermor skal fritages for digitalpost,
  • Kontakt demensteamet og lægen igen om den nye situation.

Det er mange beslutninger, som helt sikkert vil medføre nye  dilemmaer, derfor vil jeg anbefale dig at ringe til os på Demenslinien på 58505850 for en uddybning - her er der også mulighed for at taler med en socialrådgiver.

 

 

Med venlig hilsen

Demensliniens rådgiver

 

P.S. Vidste du, at Alzheimerforeningen udelukkende er finansieret af frivillige bidrag?

Vores gratis rådgivning på Demenslinien er derfor afhængig af din og min støtte.

Vil du være med til at sørge for, at andre også kan få glæde af vores rådgivning, kan du give os et bidrag.

Tilbage til brevkassen

Bestil samtale

Skriv et brev til Demensliniens brevkasse

OBS: Brevkassen holder sommerferielukket og åbner igen til september. Nedenfor kan du skrive dit spørgsmål til Brevkassen - det er gratis og anonymt. Udfyld venligst oplysningerne herunder - så kan vi bedst muligt hjælpe dig, og andre kan senere få glæde af dit spørgsmål. Det er kun dit kaldenavn der vises i brevkassen. Du kan forvente svar inden for en uge. Vi sender en e-mail med dit spørgsmål og svar, når dit brev er besvaret.

Dette navn vises på hjemmesiden

Ved at offentliggøre dit brev kan andre i samme situation få glæden af læse dit brev - på den måde kan vi hjælpe hinanden. Rådgiveren behandler og anonymiserer alle breve inden de bliver offentliggjort.